Fiskeriet

Hvad er en sjægt

Sjægten er et klassisk smakkerigget Limfjordsfartøj på mellem 14 og 22 fod, der havde sin storhedstid på fjorden fra 1840erne og frem til 1920erne. Den menes at være bragt til fjorden fra det sydlige Norge.

På Limfjorden blev den hovedsageligt anvendt til datidens fiskeri med snurrevod, men også til fiskeri med kroge og garn.

Sjægten er udviklet som et kompromis mellem robåd og sejlbåd. Som type er den kendetegnet ved at være klinkbygget og oftest udstyret med ringdæk og dam til opbevaring af levende fisk.
I modsætning til andre jolletyper er sjægten relativt smal og højt rigget.

Dens sødygtighed og gode sejlegenskaber har gjort den velegnet til at klare vind og vejrforhold på fjordens åbne bredninger. Samtidig var den så hurtig, at man ofte kunne sejle fra fiskerikontrollen, hvilket ikke gjorde dens popularitet blandt fiskerne mindre.

Snurrevoddet

Når man fiskede fra sjægten, foregik det oftest med snurrevod. Snurrevoddet blev opfundet i 1848 - af fiskeren Jens Laursen Væver fra Salling.

Det kunne benyttes til fiskeri efter ål, men viste sig især effektivt til fangst af de fladfisk der var indvandret til fjorden efter 1825.

Snurrevoddet er en vodpose med et langt reb i hver af de to arme. Med udgangspunkt i en ankerbøje sejledes vodposen ud i en stor cirkelbue, hvorefter man halede den over bunden hen til ankerbøjen.

Denne procedure kunne gentages flere gange i forskellige retninger fra den samme ankerbøje. Man snurrede således om bøjen, hvilket gav vodtypen sit navn. Under fiskeriet med snurrevod lagde man sjægtens mast ned. Dels for at få mere plads og dels for at mindske bådens bevægelser.

Sjægtens rolle i Limfjordens fiskerihistorie

Limfjorden betyder den kalkrige fjord, og gennem historien har den ændret udseende talrige gange. Før år 1100 var fjorden egentlig et sund. Den var åben både mod Kattegat og Vester-havet, men omkring år 1100 tilsandede åbningen i vest, og Limfjorden blev en fjord.

Frem til 1825 kan fjorden deles op i to halvdele med Løgstør som skillepunkt: En østlig del med høj saltholdighed og et lukrativt sildefiskeri og mod vest et brakvandsindhav med fisk som helt, aborre og skalle.

Dette ændrer sig imidlertid i 1825. Under en voldsom storm bryder Vesterhavet gennem Aggertangen. Det salte havvand dræber bestanden af brakvandsfisk, og fiskeriet kollapser.

Mens en ny bestand af saltvandsfisk etablerer sig i den vestlige del af fjorden, prøver fiskerne at omstille sig til de nye forhold. Introduktionen af sjægten omkring 1840 var et led i denne omstilling.

Siden gjorde motorens indførsel i første halvdel af 1900-tallet sjægten overflødig som fiskerfartøj.

Familiens livsgrundlag

Fra 1840erne til 1920erne havde sjægten en fundamental betydning for fjordens fiskere. Ofte delte 2 eller 3 familier den samme sjægt som det eneste grundlag for at erhverve føden.

At miste en båd var en økonomisk katastrofe, der kunne have følger mange år frem. I 1890erne kostede en 18 fods sjægt med sejl således 225 kroner. Til sammenligning kostede 80 førsteklasses rødspætter 2 kroner.

Klik her og læs mere om Jens Væver, snurrevoddet m.m.

Læs mere om ”Fjordfiskeri med Sjægt”. Årstal omkring 1943. Af Svend Nielsen, Geddal. Klik her ......