Den Glemte Limfjordsbåd

”Limfjordsjægten - eller bare sjægten - som vi kender den i dag fra originale eksemplarer, fra opmålinger og fra gamle fotografier er efterhånden velkendt. Selvom der er mange variationer de enkelte både imellem, er det alligevel et vist enhedspræg - man kan beskrive sjægten som en klinkbygget, spidsgattet træbåd. Størrelsen varierer fra 14 til ca. 21 fod. Kølen er en lige planke, mens for- og agterstævnene er krumme. KIædningsplankerne - bordene - er ret smalle, syv til otte stykker på hver side. Sjægten er næsten altid forsynet med ringdæk og en åben dam til opbevaring af levende fisk. Rigningen består af en simpel sprydstagsrig: Fok, storsejl og topsejl.

Denne bådtype var omkring århundredeskiftet Limfjordens altdominerende bådtype, som skaffede talrige fiskerfamilier deres udkomme. Betegnelsen sjægt menes at stamme fra Norge. Der er endvidere fremsat den teori, at bådtypen også skulle være indført fra Norge via skudehandelen mellem Thy og Norge, - og at typen skulle være ført ind i fjorden kort tid efter Aggertangens gennembrud 1825. Ja, denne teori er efterhånden så fast forankret, at det næsten er en kendsgerning, - at sjægten som vi kender den i dag, stammer fra første halvdel af 1800-tallet. Fotografiske gengivelse af sjægten foreligger fra omkring 1900, men søger man ældre billedmæssig dokumentation, må man ty til kunstneriske fremstillinger - tegninger og malerier.

Især den kendte limfjordsmaler Hans Smidth må her fremhæves. men også Rasmus H. Kruse har afbilledet småbåde på Limfjorden. Hans Smidth har udført en del tegninger og malerier med limfjordsbåde som motiv fra 1860erne og i årene fremefter. I disse afbildninger ser man en helt anden bådtype end den velkendte sjægt.

Hans Smidths fremstilling af en limfjordsbåd viser en type med helt lige udfaldende stævne. Forstævnen falder tydeligt mere end agterstævnen. Den har fem til seks brede bord på hver side. og der er moderat spring. Båden synes næsten kileformet fra forstævnen til bådens bredeste sted ca. 1/4 bådslængde fra agterstævnen. Karakteristisk er også, at forstævnen ender i en lille indadbøjet knop. Båden synes ikke at være forsynet med ringdæk eller dam.
Da båden er sejlførende, kan man formode, at den er kølbygget. hvad bådens linieforløb også synes at bekræfte.

Hans Smidths tegninger er ret entydige, og hans fremstilling af limfjords-både bekræftes af den noget ældre Rasmus H. Kruse, der på flere af sine gouacher fra limfjordsområdet har afbilledet små både, som har samme karakteristika som Hans Smidths både.

At sjægten, som vi kender den idag ikke findes afbilledet på ældre tegninger og malerier og som nævnt kun findes afbilledet på fotografier fra ca. 1900 og fremefter kunne tyde på, at typen ikke er helt så gammel som antaget, men nok snarere er en lokal udvikling af den over hele landet udbredte sprydstagsriggede, spidsgattede jolle, som efterhånden har fortrængt en ældre bådtype.

Sjægtens fremgang kan måske hænge sammen med industrialismens gennembrud - her tænkes på båndsavens almindelige udbredelse og importeret nåletræ fra nordiske savværker.

Ud fra Hans Smidths afbillede limfjordsbåde at dømme. har der på Limfjorden i 1800-tallet været benyttet en helt speciel bådtype markant anderledes end andre kendte bådtyper. Hans Schmidt var en strengt naturalistisk og meget dygtig tegner og maler, så det kan udelukkes, at han har fordrejet sit motiv.

Det er påfaldende, at han ikke - såvidt det er undertegnede bekendt - har tegnet eller malet en sjægt i den periode, han var aktiv maler. Det er også påfaldende. at bådene på hans billeder ikke benævnes som sjægte, men som limfjordsbåde.”